Projekter

Flere elbiler i hjemmeplejen

 

Et projekt der skal bidrage til at der kommer flere elbiler i hjemmeplejen i landets kommuner og inspirere til øget brug af elbiler i hjemmeplejen. Projektet skal demonstrere mulighederne for anvendelse af elbiler i hjemmeplejen, det være sig såvel hos de kommuner, der endnu ikke har anskaffet elbiler til brug i hjemmeplejen, som de kommuner der allerede er i gang og hvor spørgsmålet er, om andelen af elbiler kan øges.

 

Formålet med projektet er, at hjælpe kommuner og hjemmepleje i gang eller videre i omstillingsprocessen med elbiler via en faglig og kompetent rådgivning, samt erfaringer fra andre, som har været processen igennem. Navnlig erfaringer og gode råd fra andre vurderes afgørende for at sikre flere elbiler i hjemmeplejen og projektet fordrer, via etablering af en Erfagruppe, at erfaringerne fra andre bringes videre til de kommuner som efterspørger hjælp og sparring. Rådgivning og erfaringsudveksling skal parallelt adressere og imødekomme de barrierer som mange kommuner oplever i anskaffelse af elbiler.

 

Læs mere om projektet Flere elbiler i hjemmeplejen

 

 

Copyright © All Rights Reserved